Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Odense Fight Night skifter navn til MMA GALLA, og første event bliver vist på Viaplay Fighting d. 17/9!

Læs den fulde pressemeddelelse herunder. In-Fight vil gerne ønske Claus Skjoldborg Larsen og Otto Knudsen tillykke med det nye tiltag, og endnu engang slå et slag for, at selvom MMA GALLA nu skal TV-transmitteres, så opleves MMA bedst LIVE i arenaerne. Dansk MMA er i rivende udvikling, og fremtiden har lige fået endnu skub fremad!

Pressemeddelelse fra MMA GALLA og Odense Sport & Event:

Mixed Martial Arts/MMA er verdens hurtigst voksende sport og er i stor fremgang i Norden samt i Danmark. Odense Fight Night, der inden for den seneste årrække har afholdt en række mindre MMA arrangementer, har fået vokseværk og skifter nu navn til MMA GALLA.

MMA GALLA– en milepæl i Dansk Mixed Martial Arts/MMA

MMA Galla har indgået et samarbejde med Odense Sport & Event, der har set udviklingen i sporten, og de muligheder der er i denne fremstormende sportsgren. Odense Sport & Event har derfor valgt at stille plads og rammer til rådighed for det første store MMA GALLA. Samarbejdet skal gøre Odense til MMAs ”hovedstad” i Danmark.

MMA GALLA’s første stævne er den 17. september 2016 på OCC/Odense Congres Center

MMA GALLA giver de nordiske klubber en unik mulighed for sammen af løfte sporten og eksponere kæmperne og klubberne, idet MMA GALLA er det første stævne i Norden for både amatører og professionelle. MMA GALLA vil blive transmitteret på Viaplay Fighting.

Ole Bang Nielsen, adm. direktør for Odense Sport & Event, udtaler:

– Interessen for MMA vokser voldsomt i disse år. Antallet af folk, der selv dyrker sporten stiger, og nok så vigtigt er der et boom i interessen blandt publikum og medier. Det skyldes sikkert den vanvittige intensitet, som gør det til en meget publikumsvenlig sport.

Vi vil gerne være med til at sætte Odense på landkortet – også som centrum for MMA-sporten i Danmark. Og ambitionerne rækker langt. Målet skal være, at vi på et tidspunkt kan fylde Sparekassen Fyn Arena til en MMA GALLA.

Fightcardet den 17. september 2016, vil være sat op med spændende og altid underholdende amatørkampe, imellem de nordiske lande, og aften vil slutte af med action fyldte professionelle kampe. Der er garanti for hårdtslående underholdning.

Arrangøren bag MMA GALLA

Otto Knudsen og Claus S. Larsen som har afholdt de fleste MMA events i Danmark, er ophavsmændene til MMA GALLA. Otto er en af pionerer inden for sporten, han åbnede den første dedikerede MMA klub i Danmark, tilbage i halvfemserne, og han har været med til at udvikle mange kæmpere op gennem tiden. Claus S. Larsen har igennem en årrække været formand i Fighter Center Odense, og har været en af de helt store drivkræfter for sporten i Danmark.

Vi ser frem til, at se alle de nordiske MMA Klubber, publikum, sponsorer den 17. september 2016 i Odense, Danmarks nye hovedstad for Mixed Martial Arts /MMA.

Billetsalg

Billetsalget billetsalget starter mandag den 6. Juni og billetterne sælges via billetto.dk

Yderligere information

For yderligere information kontakt venligst:
Claus S. Larsen, mobil: 22581459
Ole Bang Nielsen, mobil: 24477793

Pin It on Pinterest

Subscribe To Our Newsletter

Join our mailing list to receive the latest news and updates from our team.

You have Successfully Subscribed!