SATURDAY MAY 5TH 2018 - ODENSE ISSTADION

MMA GALLA VOL. 5

Tanker fra MMA GALLA teamet

by | Apr 15, 2018 |

Med under 3 uger til VOL.5, så kommer der et par tanker fra hele MMA GALLA teamet, som vi håber I vil tage jer tid til at læse:

Vi kan se, at I rigtig, RIGTIG godt kunne lide vores Rockstar konkurrence, sjældent har vi fået så mange kommentarer til et opslag. Det er selvfølgelig dejligt, og vi glæder os til at trække en vinder.

Men når vi kigger på kommentarerne, og det samme har gjort sig gældende ved alle andre konkurrencer, så kan vi se, at der er mange som skriver, at de aldrig har været til MMA før og nu vil de gerne prøve det, hvis de vinder.

Og så er det vi tænker, at hvis man ikke har været til et MMA stævne før, men måske kun har set det online, hvad enten det har været tidligere MMA GALLA events eller UFC, så er VOL.5 altså et rigtig godt sted at springe på, og få sin første rigtige live MMA oplevelse.

Vi snakker 24 kampe og 8 timers non stop underholdning for den nette sum af 200 kroner. Det er marginalt dyrere end en 3D biograffilm.

Mange af jer, som følger med derude, kender nogle af os, der står bag MMA GALLA. Omend vi kommer fra forskellige baggrunde, så har vi alle det til fælles at vi er rigtig glade for at organisere events til glæde for både publikum og fightere.

Og ja, så har vi selvfølgelig alle en kærlighed til vores sport, MMA.

Så alt i alt er vi derfor godt tilfredse med det vi kan tilbyde jer til VOL.5. Stævnet giver bl.a. en dedikeret fighter som Prince Avenu en ventet Pro debut nu hos os.

Prince Avenu

Ligeledes er vi glade for at have Danny Mathiasen tilbage i MMA GALLAS første titelkamp, efter at Danny har leveret nogle rigtige solide sejre i 2017. Vi ser meget frem til Dannys opgør med den formstærke svensker David Jacobsson.

Danny Mathiassen

David Jacobsson

Hvis vi ser kort tilbage på tidligere stævner, så vi er glade for også at have haft Nick Barnø i buret hos os, nu hvor han snart står overfor karrierens vel største kamp mod Colombo.

Nick Barnø

I forlængelse af dén tankegang er vi også glade for at vi havde Mark O. Madsen på kortet her i januar – hvis vi har været med til at bane vejen for at han kan komme i UFC, så har vi gjort vores!

Mark O. Madsen

Og nu vi er ved UFC, så skal vi ikke glemme den slemmeste dreng, der nogensinde er kommet ud af Husum, Mads Burnell, der også har haft kamp i MMA GALLA regi, og som nu viser rigtig gode takter i UFC.

Mads kommer jo i øvrigt sammen med Poul Roest og speaker til VOL. 5, så nu er I advaret;)

Igen, pointen er såmænd bare, at et sted som VOL.5 er et rigtig godt sted for alle jer, som ikke har været afsted endnu, at hoppe på toget og se en masse spændende kampe med potentielle kommende UFC kæmpere, både på Undercard og Maincard.

Vi kan vist godt garantere, at det bliver en god dag med god underholdning, og vi vil faktisk også godt garantere at I bliver bidt af den intense stemning, for det ER bare noget andet at se det live sammen med vennerne og 1000 andre mennesker, end at se det hjemme på fjernsynet.

Håber vi ses den 5 maj – hilsen hele MMA GALLA teamet

Jonas, Jacob, Bo, Nick, Claus og Otto.

MMA GALLA BUSINESS CLUB

UPCOMING EVENT

Will be announced soon

Partners and Sponsors

Trusted and used by MMA GALLA

Your Logo here?

Do you want to become a partner or sponsor?

Pin It on Pinterest

Share This

Subscribe To Our Newsletter

Join our mailing list to receive the latest news and updates from our team.

You have Successfully Subscribed!